Styrkede læreplaner

Her kan du læse vores pædagogiske læreplan. Denne beskriver via pædagogiske overvejelser, refleksioner og eksempler, hvordan vi skaber en klar fælles retning for børnehavehusets pædagogiske arbejde.

Grundet Covid19 er fristen for udarbejdelsen rykket. Derfor er der dele af læreplanen, der endnu ikke er færdig.

Barnesyn 

Vi ser hvert barn som et unikt og individuelt menneske med sociale, motoriske, intellektuelle og følelsesmæssige kompetencer, der samtidig har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra de voksne.

Vores grundtanke er, at vi – børn som voksne – bliver til gennem andres reaktioner på vores handlinger, attituder og udsagn. Det er igennem andres respons, at vi lærer noget om os selv, samt om omverden. Det er en gensidig påvirkning og læring, der skaber og former interaktionen.

Derfor arbejder vi også ud fra en differentieret pædagogik, hvor vi tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder i praksis, at når børn ikke er ens, skal de heller ikke behandles ens, men derimod skal de hver især mødes som den, de er, og hvor de er; udviklings- og følelsesmæssigt .

Vores pædagogiske retning tager helt grundlæggende afsæt i, at vi møder jeres barn med opmærksomhed og nysgerrighed og med blik for intentioner – og det er både, når det gælder det enkelte barn og i forhold til et stærkt fokus på fællesskabet.

I vores dagligdag har vi fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor nærvær og tryghed prioriteres. Vi justerer os følelsesmæssigt efter barnet og er opmærksomme på, hvor barnet er lige nu. Vi møder barnet med et syn på, at det kan, og at vi tror på det.

For eksempel:  Det er onsdag formiddag, og alle børn og voksne er ved at samles til julesamling. Anders på 4 år ser betuttet ud og løber ud i garderoben. Pædagogen går ud til Anders og sætter sig ved siden af ham. Anders siger, at han ikke vil være med til julesamling fordi, som han siger: “Jeg kan ikke synge!!”

Pædagogen tager Anders i hånden og siger: “Jamen, så er vi to! Jeg kan heller ikke synge, men vi kan øve os.” Anders smiler, og de går sammen ind til samling. Bagefter hvisker Anders til pædagogen: “Det var sjovt; nu kan jeg synge med inde i mit hoved.”

Dannelse og børneperspektiv

Barnets dannelsesproces sker igennem hele dagen, da der opstår mange situationer i det sociale fællesskab, hvor børnene skal træffe beslutninger om, hvad der er rigtigt og forkert. Barnet arbejder med elementet dannelse i situationer som: afleveringssituationer, spisesituationer, i den frie leg og under planlagte aktiviteter. Ved at deltage aktivt, prøve sig selv af og få respons i samspillet med andre, danner barnet et billede af ”hvem er jeg alene” og ”hvem er jeg sammen med andre”.

I vores Børnehavehus arbejder vi ud fra en overbevisning om, at børnene er aktive medskabere af vores dagligdag, og at pædagogikken skal tilrettelægges med særligt hensyn til dette. Hos os kan man godt gå en tur på legepladsen og tage en gyngetur – selvom klokken er 8 om morgen. Det er også muligt at komme med forslag, der bliver til noget samme dag – f.eks. kan der godt blive lavet bolledej eller taget maling frem, hvis der stilles ønsker om dette. Det er vigtigt for os, at vi er lydhøre overfor børnenes ønsker og behov. Det gælder både hele gruppen og de enkelte børn. Vi forhandler meget ofte med børnene, men det betyder ikke, at vi ikke er tydelige voksne. Vi stiller både krav til og skaber rammer omkring børnene. Nogle ting er heller ikke til diskussion; fx er det ikke til diskussion, at alle børn vasker hænder, inden vi spiser,  eller at vil hjælper, hvis en af vores venner er ked af det, ved enten at trøste eller hente en voksen.

Børnene skal opleve, at deres perspektiv bliver set, hørt og respekteret af voksne, som arbejder bevidst med børnenes dannelse og demokratiske forståelse på deres individuelle udviklingsniveau. Børnene skal opmuntres til at bidrage med deres individuelle input. De skal opleve, at de tages alvorligt, og at de er en vigtig del af fællesskabet og på denne måde medskabere af deres egen udvikling og læring.

På ture ud af huset, til steder som biblioteket og offentlige legepladser, understøtter vi børnenes læring og dannelse, ved at guide dem i, hvordan vi agerer i det offentlige rum. Vi tænker også dannelse som det at sige godmorgen til hinanden, når vi kommer – og farvel, når vi går. Vi lærer at vente på tur og stå i kø, og vi lytter til hinanden. Børnene spejler sig i de voksnes handlinger, samt får hjælp til at lære, hvordan vi regulerer os, og hvordan vi er i mødet med andre mennesker.

Vi vægter dannelse af barnet højt og vi mener, at dannelse er en livslang proces og noget, der sker hele livet. Gennem dannelse bliver barnets karakter dannet.

Legen

I vores hus arbejder vi ud fra den overbevisning, at legen har en altafgørende betydning for børns udvikling, og at den således skal have gode udfoldelsesmuligheder og prioriteres højt i dagligdagen. For børnene er legens formål ikke læring og udvikling. Den er i højere grad intensitet og glæde i et socialt rum. Legen er en arena for intens dyrkelse af færdigheder og kompetencer som sprog, intellekt, opfindsomhed, kreativitet, og på den måde udvikler og erobrer barnet disse grundlæggende færdigheder. Fra vores perspektiv er legen grundlaget for læring og udvikling. Børnene lærer en masse om sig selv og verden omkring sig i deres lege. Børnenes selvorganiserede lege har stor betydning for deres udvikling af kreativitet og sociale kompetencer. Børnene bruger deres motivation, følelser, erfaring og tanker i legen. De ting de oplever i den virkelige verden, bruger de som inspirationskilde i deres lege. I legen bygger børnene forståelsesmåder op over for hinanden; de oplever sammen en kunnen – nogle færdigheder og en forståelse. For at indgå i en leg skal børnene kunne se og høre hinanden, de skal forhandle, samt kunne finde sin egen rolle/identitet. Formår barnet ikke at aflæse legekoden, kan det være svært at indgå i en legerelation. Her er det vores opgave at give børnene værktøjer til at kunne deltage i en legerelation.

Nyere forskning viser, at der er grupper af børn i danske børnehaver, der sjældent leger, og som slet ikke er en del af institutionens legefællesskab. Disse børn risikerer ikke alene at miste den læring, de fælles lege rummer, men yderligere at få en følelse af at være udenfor.

Vi er af den overbevisning, at hvis vi overlader børns leg og legeudvikling helt til børnene selv, kan det have en række negative konsekvenser. Selv de dygtigste ”legere” i børnegruppen vil uvægerlig løbe tør for inspiration og rollemodeller og derved risikere at havne i fastlåste og stereotype legemønstre, der ikke giver dem de optimale muligheder for at nyde godt af legens læringspotentialer.

Som voksne er vi meget bevidste om vores rolle, når det kommer til at sikre legen de bedste betingelser og for at sørge for, at alle børn har lige deltagelsesmuligheder og støttes af en voksen ved behov. Vi er tæt på legen, så vi kan hjælpe børnene videre, hvis der er brug for det. Det er en balancekunst at træde ind i tide, men ikke for tidligt. Børnene skal gives plads til at forhandle og opløse evt. konflikter selv. Lykkedes det ikke, taler vi med børnene om det efterfølgende.

Vi lærer også børnene, at man gerne må sige nej til at have flere med i en leg, der er gang i. Samtidig taler vi med børnene om venskaber og guider dem i et godt fællesskab. Men det er vigtigt, at børnene også får adgang til at eje deres egne lege, og her er det igen en balancegang i vores vurdering af en given situation. Hvis man gerne vil være med i en leg, er det ikke uden betydning, hvordan man spørger. Hvis barnet spørger: “Må jeg være med?” kan det ofte blive afvist. Her skal vi tænke på, at det er et stort arbejde at få en leg op at stå, og de andre børn har måske været i gang i lang tid med at etablere legen. I stedet hjælper vi barnet med at spørge: ”Hvad leger I?” Det vil ofte udløse en forklaring fra de andre børn – også om hvordan rollefordelingen er. Barnet kan nu spørge: ”Hvad kan jeg være, hvis jeg må være med?” Her viser barnet, at det respekterer den rollefordeling, de andre børn måske møjsomt er kommet frem til, og der følger nu en forhandling, hvor en ny rolle kan passes ind i legen. For at forblive i legen er det også væsentligt, at man undervejs forklare sig.

Vi laver ofte legegruppeaktiviteter, som er voksenstyrede. Den voksne tilbyder et ”legemanuskript” eller materialer og sætter gang i legen. Når legen er i gang fordeles der roller i legen og børnene får mulighed for at gribe legen og med fantasi og indspil, lære legestrategier i fællesskabet at kende. Alle de aktiviteter og oplevelser vi arrangerer med og for børnene, giver dem indtryk, som de kan tage med sig i deres egne lege.